» Forside » Historie Printvenlig udskrift 
 

Firmaets historie

 

Svendsen & Sørensen blev etableret i 1990 af Svend Jørgen Svendsen og Søren Sørensen begge statsautoriserede revisorer.

 

I 1990 var fusionerne i gang i revisorbranchen og vi var begge i et stort landsdækkende revisionsfirma. Vi følte, at vi i et mindre revisionsfirma bedre var i stand til at yde vores kunder den rådgivning, de satte pris på.

 

Klientkontakten hos Svendsen & Sørensen baserer sig på personlig kontakt til vore kunder. Vores indgående kendskab til lokalområdet giver os et godt udgangspunkt for kvalificeret rådgivning og personlig betjening. Tiden har vist os, at der stadig er behov for et mindre revisionsfirma, der lægger vægt på personlig betjening.

 

Efter 15 års partnerskab besluttede Søren Sørensen pr. 1. januar 2005 at udtræde som medindehaver, men forblev som ansat på deltid.

 

I stedet for Søren Sørensen er Preben Dunker indtrådt som indehaver, således at virksomheden fremdeles vil være med to indehavere.

 

Firmaets værdigrundlag er stadig det samme.

 

 

Svendsen & Sørensen | Vestergade 56 F | DK-8000 Århus C | Tlf. 8612 0322 | Fax 8612 0524